Presserum
Find vej
Medarbejdere
Job
Grupper og Klubber
Styringsorganer
Arbejdsplaner
Samarbejde udadtil

Om Struer Museum

Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer

 

Ventesal

H163

Da jernbanen i Struer blev indviet d. 17. november 1865 satte det gang i udviklingen af byen. Fra at have været et lille fiskerleje med 150 indbyggere voksede Struer, og i løbet af 30 år kom der 3500 til byen, der blev centrum for jernbanen i Midt- og Vestjylland.

Støttefororeningens medlemmer har gennem mere end 20 år indsamlet lokomotiver og vogne m.m. samt jernbanehistorisk materiale fra Midt- og Vestjylland.

Denne store samling indgår nu i Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum i DSBs tidligere Godsekspedition ved Godthåbsvej i Struer. Jernbanemuseet blev indviet 10. oktober 2015 af Kristian Pihl Lorentzen, MF og borgmester Mads Jakobsen, og alene i åbningsdagene i efterårsferien havde vi mere end 2.000 gæster.

Vi samarbejder med Struer Museum omkring Jernbanemuseet, og det er en del af Struer Museum.

Foreningens aktive arbejder med indsamling og istandsættelse af materiel, der trænger til det, både mindre effekter og vogne, lokomotiver m.m.

Banemesterbil

Mx-Vltj 5

 

 

Vi prøver også at opsamle og registrere de mange gode historier, som jernbanefolk kan fortælle om livet på og ved banerne.

Jernbanemuseet har åbent mandag og onsdag kl. 9-12.
Følg gerne med på vores Facebook-sider - se nederst.

Foreningen udgiver et medlemsblad med jernbanehistoriske artikler og nyt om museumsarbejdet. Bladet udkommer 2 gange pr. år.

Medlemskab af foreningen koster 100 kr. pr. år, og der er ikke krav om, at man skal være aktiv, støttemedlemmer er også yderst velkomne.

Foreningen har ca. 100 medlemmer.

Kontakt:
Formand Kaj Rasmussen
Telefon: 40 93 84 69

E-mail: havn-rasmussen@webspeed.dk

Se mere på vores facebook sider for hhv. Støtteforeningen og Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum. Klik på logoerne nedenfor.

Støtteforeningen: Facebook

Midt- og Vestjyllands
Jernbanemuseum:

Facebook