(Udstillingen LITTERATUR & LANDSKABER er lukket fra 1. februar og til september 2023)
Johannes Buchholtz, Toftum-malerne og kulturlivet ved Limfjorden
Limfjordslandet har været arnested for kunstneriske udtryk med både ord og pensel. Det har draget og inspireret forfattere og malere, der har været bosat ved fjorden eller som er rejst hertil i forbindelse med deres kunstneriske virke. På Struer-egnen boede forfatter Johannes Buchholtz og i Toftum Bjerge havde en kunstnerkoloni hjemsted om sommeren i første halvdel af 1900-tallet.
I Litteratur & Landskaber udstiller vi de værker, som Toftum-malerne skabte i limfjordslandskabet ved Toftum Bjerge. Her er malerier af blandt andre Michael Sørensen, Jens Søndergaard, Hjalmar Westerdahl og Knud Agger. Vi præsenterer dig også for Johannes Buchholtz’ forfatterskab, som du kan læse og lytte til i udstillingens midte, hvor der er skabt en læseplads til fordybelse i Buchholtz’ litterære univers.
© Struer Museum • Søndergade 23 • 7600 Struer • Tlf. 97 85 13 11