Struer Museum er et kulturhistorisk museum i Vestjylland. Her kan du gå på opdagelse i vores store Bang & Olufsen-udstilling og se de ikoniske designs, som har gjort firmaet til et verdenskendt brand. I udstillingen Lyduniverset kan hele familien gennem leg, konkurrencer og eksperimenter lære om lyd og teknik.
På Struer Museum kan du desuden opleve limfjordsforfatteren Johannes Buchholtz' hus, der står som dengang, hvor Johannes og hans kone Olga levede. I huset kom hele Danmarks kulturelite af forfattere, kunstnere og skuespillere i 1920'erne og 1930'erne. Vi har også en stor samling af malerier – Limfjorden og særligt naturen omkring Toftum tiltrak nemlig tidligere mange kendte malere.
Her på siden kan du læse mere om udstillingerne, finde åbningstider, gå på opdagelse i vores undervisningsmaterialer og online ressourcer og meget, meget mere. Vi håber, at du og din familie har lyst til at komme på besøg hos os herude for enden af jernbanen.
© Struer Museum • Søndergade 23 • 7600 Struer • Tlf. 97 85 13 11